Fundraising lyder smart, men i virkeligheden handler det mest om at få en god idé, skrive den nogenlunde pænt ned og sende den til nogen, der (forhåbentlig) har penge og lyst til at hjælpe. Her i Jylland gør vi det måske lidt anderledes end i de store byer: Vi starter med kaffe, vi snakker os ind på noget, og så gør vi det ordentligt. Her får du et kig ind i, hvordan vi arbejder med fundraising fra de første tanker over frokostbordet til en ansøgning, der (for det meste) bliver sendt før deadline.

1. Det hele starter med en god idé og lidt snak i krogene
Ingen har fået en millionbevilling ud af det blå. Men mange gode projekter er startet med sætningen: “Hva’ nu hvis vi…”
Vi tager idéerne alvorligt, også dem der starter som lidt løse tanker. De får lov at modne lidt (ligesom ost), og så spørger vi hinanden:
- Er det her egentlig noget?
- Har andre prøvet noget lignende og virkede det?
- Hvem kunne ellers få noget ud af det?
Vi starter sjældent med PowerPoints. Vi starter med post-its, kaffekopper og realistisk optimisme.
2. Hvad støtter de egentlig – og hvorfor?
Så kommer næste skridt: At finde ud af, hvem der kunne finde på at støtte sådan noget. Vi begynder at grave i fondsdatabase og puljeguides og her gælder det om at holde tungen lige i munden og ikke tro, at man kan trylle.
Vi spørger os selv:
- Har vi en chance her?
- Skal man kende nogen eller kan man bare være dygtig og heldig?
- Hvad koster det i arbejdstimer at søge?
Det er her, vi ofte finder ud af, at projektet lige skal strammes lidt op. Eller at vi måske er et halvt år for sent ude. Det er okay, vi skriver det bag øret til næste gang.

3. Lav en plan, men husk, at alting sjældent går som planlagt
Hvis det stadig giver mening, laver vi en projektbeskrivelse. Ikke sådan en lang roman, men noget der hænger sammen og giver mening også for folk, der ikke har sovet med støvlerne på.
Det handler om:
- Hvem vi vil hjælpe?
- Hvad vi vil lave?
- Hvornår og hvordan?
- Og sidst men ikke mindst, hvem der skal stå med ansvaret, hvis det regner på dagen?
Og så skal der selvfølgelig laves budget. Det er her, vi siger ting som “vi lægger lidt til uforudsete udgifter, bare for en sikkerheds skyld” og “kan vi få den post dækket af egne timer?”.
4. Ansøgningen – den skal skrives, ikke bare tænkes!
Så skal der skrives. Det kan ikke nytte noget at have verdens bedste idé, hvis ingen forstår den. Vi skriver ansøgningen i klart sprog og uden for mange dikkedarer.
Vi har lært, at:
- De første tre linjer skal fange opmærksomheden (uden at love guld og grønne skove)
- Det skal være let at læse, selv hvis man sidder i en vinduesløs fondskælder en fredag eftermiddag.
- Og så skal det helst ikke ligne noget, der er skrevet på automatpilot kl. 23.47 (selvom det nogle gange er det).
5. Send den af sted – og kryds fingre
Så trykker vi “send” og håber på det bedste. Hvis vi får støtte, fejrer vi det (nogenlunde afdæmpet, selvfølgelig). Hvis vi får afslag, læser vi begrundelsen, lærer af det og prøver igen næste gang. Det er trods alt ikke spildt arbejde, hvis man lærer noget undervejs.
Afslutning:
Fundraising er ikke raketvidenskab, men det kræver omhu, samarbejde og lidt stædighed. Her i det jyske går vi til det med en blanding af realisme og gåpåmod. Og vi tror på, at de gode projekter,dem der giver mening for mennesker, natur og fællesskab, de skal nok finde støtte. Nogle gange skal man bare lige banke lidt på.
Vil du vide mere?
Overvejer du at søge midler? Eller vil du gerne sparre om en idé? Vi tager gerne en kop kaffe med dig og en snak og vi lover at være ærlige, også hvis det hele skal tænkes lidt om. Vi ikke blot gode ansøgninger, men også stærkere projekter og partnerskaber. Så tag endelig fat i os!